Sagn, myter og fortællinger

Der findes i sproget en masse ord for det at fortælle noget. Sagn, myte, fortælling og eventyr, er nogle af de betegnelser der dækker alt fra at formilde en oplevet hændelse til at opdigte historier. De forskellige ord hænger sammen, da de alle tager udgangspunkt i det at fortælle.

Hvad er et sagn? 

Før skriftsprogets indtog, var fortællinger mundtligt overleveret. Sagn kommer af ordet “udsagn” og betyder beretning, mens myte kommer af græsk, og betyder “fortælling eller sagn”. Myter er beretninger om guder og overmenneskelige skikkelser, og har et religiøst islæt. Sagn tager derimod udgangspunkt i virkeligheden, og kunne være (nogle gange delvist) sande fortællinger. 

Rygter, sagn og eventyr

Når der blev fortalt historier før i tiden,  kunne det været et sammensurium af både sande historier, rygter og eventyr. Rygter har til enhver tid haft en indflydelse på det vi fortæller, og hvordan vi opfatter mennesker, steder eller begivenheder. Rygter kan have haft en indflydelse på hvordan man opfattede f.eks. personer. Nogle rygter blev så fasttrømrede, at de blev opfattet som sande. Dermed kunne et rygte have betydning for de sagn der efterfølgende blev fortalt. Et eksempel kan være sagnet Køge Huskors.

Forskellen mellem et eventyr og et sagn er, at eventyr er opdigtede, mens sagn er en blanding mellem en sand historie og en opdigtet fortælling. Et sagn er en mundtlig beretning der siges at have fundet sted, og først senere er blevet nedskrevet. 

Hvor et eventyr kan indledes med “der var engang” og skabe en historie der sker langt væk fra hvor man befinder sig, så tager et sagn udgangspunkt i lokalområdet og lokalhistorien. Dermed bliver sagn lokalforankret og forankret i virkeligheden. 

Sagn og sandhed

Sagn har, som sagt, en kerne af sandhed. Dette betyder dog ikke at de er fuldstændigt sande. Et sagn kan sagtens indeholde elementer der er opdigtede, men fortsat handle om personer eller steder der har eksisteret. Nogle sagn er blevet genfortalt igennem mange årtier, hvilket betyder at de ikke længere lyder helt som de gjorde oprindeligt. Det kan f.eks. være at mindre kendte personer bliver skiftet ud med mere kendte. Personer som i livet var vellidt af nogle, kan efter døden få tillagt gerninger og meninger, de ikke havde i live. Nogle sagn er blevet fortalt så mange gange, at handlingerne er blevet forskudt i tid. Dette betyder f.eks., at en herremand kan eje en gård på et tidspunkt, hvor den faktisk var tom.

Selvom man før i tiden nok har ment der var mere sandhed i dem end man måske gør i dag, har de ikke alle været lige sande til at starte med.  Dette kan ses i de afledte ord som skrøne, røverhistorie, ammestuehistorier og skipperhistorie.

Typer af sagn

Der findes forskellige typer af sagn, hvor graden af sandhed og mængden af fiktion skifter. Nogle typer af sagn virker mere til at være genfortællinger af egentlige hændelser, mens andre virker til at være på grænsen til skrøner og måske er blevet lidt overdrevet med tiden.

Ophavssagn

Et ophavssagn fortæller om oprindelsen af et navn på en bygning, eller et sted. Ophavssagnet kan fortælle om hvorfor en kirke blev bygget på én bakke fremfor en anden, hvorfor en bakke havde et særligt navn eller hvorfor en herregård blev bygget netop hvor den gjorde. 

Disse typer af sagn kan indeholde både overnaturlige væsner som trolde eller nisser, men også faktuelle personer som f.eks. herremænd, konger og præster. Hermed skaber man en fortælling som en form for en lokal skabelseshistorie, der tager udgangspunkt i virkeligheden men vælger at tilføje noget fiktivt til fortællingen.

Historisk sagn

Et historisk sagn er et sagn der fortæller om en historisk person eller sted. Det kan være et sagn om personer der har udrettet store bedrifter, gjort sig uheldigt bemærket eller steder med særlig betydning. Historiske sagn er dermed fokuseret på en hændelse eller et sted der har eksisteret, som har været værd at genfortælle.

Det er dog ikke alle historiske sagn der er helt sande. Det kan f.eks. være fortællinger om stolte herremænd der ikke kunne dræbes i kamp, og frem for huller i kroppen havde støvler fulde af blykugler. Nogle fortællere har været lidt for fantasifulde, eller har ønsket at hylde personen i genfortællingen af historien.

Hævnsagn

Et hævnsagn er sagn der er opstået efter en persons død. De er blevet fortalt  som en bevidst tilsværtning af vedkommende. Det kan være bønder der ikke brød sig om herremanden, og mens denne levede var det ikke velset at sværte en adelsmand til. Efter døden var der dog mere frit lejde, og derfra kunne man fortælle historierne.

Et eksempel er sagnet om Ingeborg Skeel fra Voergaard i Nordjylland. Hun var en driftig kvinde, der gjorde meget for lokalbefolkningen. Hun var en effektiv handelskvinde, men blev efter sin død gjort fæl og ondskabsfuld. Dette kunne skyldes at hun var kvinde, og havde gjort visse mænd sure over den drift og ihærdighed hun lagde for dagen. De var blevet jaloux over hendes driftighed og havde måske mistet indtægt på forskellige markeder.

Dermed var hun en trussel, og for at sikre sig ingen tog ved lære af hende, begynde man at fortælle historier om hende, for at hævde sig lidt på hendes bekostning.

Et hævnsagn er dermed en mulighed for at skjule sandheder og detaljer for eftertiden. Det kan være svært for os at gennemskue hvem der har fortalt historien oprindeligt, og hvorfor. 

Vandresagn

Et vandresagn er et sagn der går igen forskellige steder. Historiens kerne er ikke ændret, det et blot personerne og lokaliteten. Det kan være en herremand der var ond ved bønderne, stjal sig til mere jord eller tjenestepiger der fødte børn i dølgsmål.

Et vandresagn kendes på, at den samme historie og morale går igen i historien. Dermed har sagnet ikke noget med virkeligheden at gøre som sådan, men mere været brugt som skræk og advarsel. 

Overnaturlige sagn

Et overnaturligt sagn indeholder overnaturlige elementer. Det kan være trolde, hekse, nisser, elverfolk, helheste og gravsøer. Der findes mange sagn som kæder ophavssagn sammen med overnaturlige fænomener.

Nisser har, ifølge mange sagn, været nogle værre karle. De kunne finde på at komme op og slås med hinanden over f.eks. en sæk korn. Blev enten blod, eller korn, spildt på et sted, ville dette sted få et særligt udseende. Nogle sagn handlede om mangel på respekt overfor “de underjordiske”, hvilket også kendes fra Irland. Gjorde man dem fortræd, eller ikke viste dem respekt, kunne det gå frygteligt galt.

Sagn med flere elementer

Som det fremgår, så er disse kategorier ikke entydige. Et sagn kan sagtens være historisk men også indeholde overnaturlige elementer. Et sagn kan være historisk for en bestemt egn, men også fortalt et helt andet sted uden tilknytning til den oprindelige historie. Mange gange er overnaturlige fænomener og væsner også en del af de andre typer af sagn. En historisk person som Valdemar Atterdag eller Christian IV, siges at gå igen. Den første ved Gurre og den anden på Rosenborg. Dermed har man sagn der fortæller om deres gerninger i live men også mere overnaturlige sagn der handler om deres færden efter døden.

Moderne sagn og vandrehistorier

Der findes stadig sagn og myter, selvom vi lever i et mere oplyst samfund.

I moderne tider er, især, internettet et sted for hyppigt at dele historier med andre. Her fortælles der vandrehistorier, eller “Urban Legends”, som i sin form og fortælling minder om de gamle sagn. Som med et sagn, bygger moderne vandrehistorier på en kerne af sandhed, og har til formål at socialisere og advare.

Moderne ophavssagn

Der findes eksempler på moderne Ophavssagn, om vejstrækninger eller særlige sving. Der findes overnaturlige sagn om jernbanestrækninger hvor spøgelser med lygter går rundt eller hvor hele toge der kører. Nogle vejstrækninger kan have spøgelesblaffere gående rundt i vejkanten. 

Ånden i glasset

Det kan også være historierne om at gentager man særlige ord foran et spejl et antal gange, kan man fremmane en ond ånd.

Hvis man har stiftet bekendskab med legen “Ånden i glasset”, har man med garanti hørt om en “vens ven” der selv prøvede at spille spillet, og fik fat på en ond ånd. Legen går i al sin enkelthed ud på, at man med et glas skal “fange en ånd” og spørge den en række spørgsmål. For at gøre denne leg mere “farlig” og “speciel”, er der en række historier som omgiver den. Alle historierne fokuserer på hvad der er sket med dem der spillede det, eller ved en fejl kom til gøre noget forkert i forbindelse med det. Som andre typer af sagn er de på en gang med til at advare om farene ved legen, men også socialisere dem der har valgt at deltage i legen.

Bortførelser og rumvæsner

Hvor mange sagn og fortællinger tidligere centrerede sig om himmel og helvede, er der flere historier som nu fokuserer på rummet og rumvæsner. Der findes utallige historier om folk der er blevet bortført af rumvæsner, og undersøgt og udsat for tests. Mystiske rumvæsner er sluppet ud, og har angrebet folk, eller dyr, i området. Dette er f.eks. tilfældet med El Chupacabra, et mystisk væsen der hærgede i Sydamerika og dræbte mange dyr. Samtidig er der også historier om Roswell og Area 51, som kan ses om både ophavssagn men også fortæller om det særlige ved stedet. 

Hvor man før var bange for “det deroppe” eller “dernede”, så er man nu blevet lidt frygtsom for “det derude”.

Moderne sagn og skrøner – sandhed eller fiktion?

Som med de gamle sagn, kan nogle moderne sagn virke sande. Et eksempel er historien om væsnet, Slenderman. Et højt tyndt væsen, der skulle dræbe dem der får øje på ham. Der er opstået flere historier om folk der siges at have mødt ham, mens nogle har postet billeder af børn der holder væsnet i hånden, eller står og skuler i baggrunden. 

Et andet populært sagn kaldes “Russian Sleep Experiement”. Her går fortællingen på et hemmeligt sovjetisk eksperiment af søvnløshed på nogle udvalgte fanger, men som ender med at skabe nogle væsner der er meget anderledes end de mennesker de startede med at være. Dette sagn har affødt mange diskussioner og videoer på f.eks. Yotube, hvor det diskuteres om det var sandt eller ej. Hvad har været ophavet for sagnet? et rigtigt eksperiment? Var det hele bare en løgn, eller var der eksperimenter der lignede det omtalte?

Faktum er at to sagn er fiktive, De er såkaldte Creepy Pastas, der blev skrevet og delt på online forums. Creepy Pastas er historier som folk skriver og deler med hinanden, i håbet om at skrive en rigtig uhyggelig historie der både er skræmende. Disse historier kan virke mere eller mindre sandfærdige, hvilket har medført at nogle har hørt historierne genfortalt og derefter troet at de var sande.

Som sagt, selvom vi lever i et moderne og oplyst samfund, er vi fortsat omgivet af sagn og fortællinger. Vi har adgang til et hav af inforationer, men mange antager at alt de læser på nettet er sandt. Nogle har derfor ikke tænkt over at der kunne være tale om en opdigtet historie, og ikke en sandfærdig beretning.

Så ligesom med de gamle sagn, så tager nogle af dem udgangspunkt i virkeligheden, og ligger et sted mellem sandheden og fiktionen, mens andre blot er pure opspind.

Posted by Kristian Tobias Moerch