Historien om Køge Huskors – del 1

Da jeg for tiden har været i Køge, er det passende at den første historie kommer derfra. Det er en historie som er kendt af mange i, og omkring Køge, og som i sin samtid må have sat byen på den anden ende. Som det ses på billedet, så er stedet også markeret med en lille plade.  Denne historie har flere dele. Dette er første del, herefter er der del 2 og del 3. Årsagen er dels en længere historie, men også fordi der er mange ting i historien der er værd at diskutere.

En historie der har det hele

Historien spænder mellem 1608 og 1615, og rummer både poltergeists, hekse og forbandelser. Samtidig foregår det under perioden med hekseprocesser, hvilket betyder en lang række retssager hvor mange kvinder endte med at blive afhørt og dømt som hekse. Der er flere grunde til at historien er så kendt. En af grundene er fordi, episoderne ramte ikke kun en enkelt familie, men flere i byen. Dermed begyndte hele byen at tale om disse episoder, hvilket gjorde at flere fik nys om den. Det der nok mere har gjort at historien er kendt for eftertiden, er de dokumenter der omtaler den.

Retssagerne og selve hændelserne er veldokumenterede i Danmark og i udlandet. Den katolske kirke blev meget opmærksomme på sagen, og fik lavet en rapport over hændelserne, som er opbevaret i Vatikanets arkiver. Samtidig er der nogle retsprotokollerer fra de mange retssager, der gør at historien er blevet kendt for eftertiden.

De første hændelser

Historien fra Køge handler om købmandsfamilien Bartskær, der boede i købmandsgården på hjørnet af Nørregade og Torvet i Køge. I huset under hændelserne boede der følgende mennesker:

  • Hans Bartskjær – købmand
  • Anne Bartskær – gift med Hans
  • To sønner og to døtre (ukendte navne) samt en plejesøn ved navn Jacob
  • Anna Bartskær – mor til Hans

Derudover bestod en typisk købmandsgård af både tjenestepiger og forskellige karle og svende. Disse folk er ikke blevet omtalt, men enhver gård havde flere sådanne tilknyttet.

De første hændelser begynder i 1608, og blev oplevet af Anne og Hans. Om natten lød det som om der, under sengen, var en høne der klukkede. Uanset hvor meget de kiggede og ledte fandt de ingen høne. Dette fortsatte noget tid, og de begyndte at spørge andre om hvad det kunne være. Nogle fortalte at det kunne være en hugorm, hvilket medførte at de brugte lange stænger til at undersøge høet under sengen med – til ingen verdens nytte. Der var ingen hugom, ej heller nogen høne.

Anne og Hans var ikke de eneste der oplevede noget om natten. En mere voldsom oplevelse oplever familiens yngste datter. Hun oplever at blive kastet rundt i sengen, og fortæller om en ”stor sort mand” besøger hende om aftenen. Det skræmmer selvfølgelig familien, men der er ikke meget at gøre.  Datteren bliver efterfølgende syg i et halvt år, og meget hurtigt ønsker hun ikke at sove i hendes egen seng.

Disse natlige hændelser begynder hurtigt at blive mere og mere voldsomme. Ud over de voldsomme episoder som datteren oplever, så går det hårdest ud over plejesønnen Jacob. Heller ikke han går fri af natlige oplevelser. Han begynder, ligesom den yngste datter, at blive kastet rundt i sengen om natten. Samtidig oplever han dog samtidig voldsomme krampeanfald, hvilket betyder han skriger i smerte og selvom om fire voksne mænd kæmper med at holde ham fast mens sengen ryster. Ud over krampeanfald, stivner han fra tid til anden i mærkelige positurer, nogle der minder om en kortfæstet Jesus. Det nævnes at Jacob, ved flere lejligheder, ligefrem svæver oppe i luften. I nogle tilfælde ender han med at vågne på hanebjælker og i de tilfælde hvor fire-fem voksne mænd prøver at trække ham ned i sengen, mens han svæver rundt, kan de ikke få ham ned. Selvom de rykker ham til andre steder end i loftskammeret, fortsætter oplevelserne ufortrødent.

Der er mange ting på færre i huset, og da hunden også begynder at blive kastet rundt med og få kramper spreder panikken sig. Det siges at hunden blev ”trykket” mod gulvet, holdt fast af en usynlig hånd. Den blev svunget rundt i halen og oplevede kramper i bagbenene, blev ”forbistret” og ville bide folk. Dette resulterede i at hunden blev aflivet.

Som sagt, så står disse hændelser på i mange år. Omkring 1611, rammer de natlige hændelser også Hans Bartskær selv. Han begyndte at få store smerter i ryggen, og beskrev det som om der lå en kornsæk på hans ryg. Disse smerter vedblev at forfølge ham, og man siger at de også var årsagen til at han døde i 1613.

Familien er selvfølgelig dybt rystet, og bliver mere og mere overbevist om, at det må være djævelen der er på spil. I en tid hvor man stadig var gudfrygtig og frygtede hekse og deres forbandelser, var det klart at disse antog der måtte være noget mere på spil end blot tilfældige hændelser. At djævelen var på spil, blev man bekræftet i på flere måder.

Anne Bartskær ser på et tidspunkt en tudse i porten. Det særlige ved denne tudse var at den gik på to ben. Den sorte mand der havde skræmt børnene var en anden form, og den ”kornsæk” der endte med at koste Hans Bartskær livet, blev også anset som værende djævelen selv. Jacob beskrev også selv, da han blev udspurgt, at det kunne være djævelen der stod på spil.

Selvom man prøver at faste og holde bededage i Købmandsgården, så er det ikke til nogen nytte. Hændelserne står fortsat på, og slutter først det år hvor Jacob fylder 19, hvilket var i 1615. Som Anne Bastkær omtalte hændelserne, så var det som om huset bar et ”kors”, altså det blev hjemsøgt og måtte bære denne byrde. Det er ud fra denne betegnelse at man senere har kaldt hele episoden for ”Køge Huskors”.

Rygterne går – hændelserne spreder sig

Med alle disse hændelser, og alle de ting som foregik i huset, kan det ikke undgå at naboerne begynder at blive nysgerrige.  Rygterne gik, som de nu altid gør i en købstad som Køge, og man begyndte at tale om hvad der dog foregik i købmandsgården.

Selvom meget er centeret omkring Bartkærs gård, er det ikke det eneste hus der oplever sære hændelser. Efter et besøg på købmandsgården, vågner en kvinde skrigende om natten efter at have set en mand i sit sovekammer [I en af genfortællingerne nævnes det at manden der blev set var Simon Frydt – en person der åbenbart har været kendt for at starte spøgerier. Da jeg samtidig ikke har kunne finde flere informationer om hvem Simon Frydt var, bliver det for kun nævnt i parantes.]

En anden kvinde oplever at sønnen vågner de mærkeligste steder, på hanebjælker og andre sære steder [hvilket lyder utrolig meget som det der fortælles om plejesønnen Jakob}.

Så i 1611 har man en familie der i tre år, er blevet hjemsøgt af mærkelige hændelser. Da det går ud over børnene er det klart, at forældrene er bange.

Posted by Kristian Tobias Moerch

Skriv et svar