Historien om Køge Huskors – del 3 – Epilog

Konsekvenser af hændelserne og hekseprocesserne

Der er flere ting ved historien om Køge Huskors der er interessante. Først og fremmest er det interessant at vide hvad der egentlig er foregået i huset, da der er ret mange hændelser der falder sammen i løbet af de år men det er også interessant at se hvordan frygten for hekse havde taget fat i befolkningen.

Hvad skete der i huset?

Hvis vi kigger på selve hændelserne, så er det jo også nogle meget voldsomme oplevelser der er overgået familien Bartskær. For eftertiden, hvor vi er vant til videnskabelige forklaringer, vil man ikke umiddelbart omtale hændelserne som djævelens værk, som det blev udlagt på det tidspunkt.

Der er flere hændelser der er på spil. Jacob, datteren og hunden får “kramper” og “rystelser. Hans får dårlig ryg og føles at dette “trykker” ham ned. Sidst er der således de klukkende høns, tudsen og “den mørke mand”, plus selvfølgelig de andre hændelser i byen.

Flere nævner at Jacob, og den yngste datter, kan have lidt af epilepsi. Nogle omtaler  det dog som Apopleksi, eller slagtilfælde. Hvis Jacob skulle have haft slagtilfælde i flere perioder igennem 7 år, ville han nok have endt som en decideret krøbling. Det er dog rigtigt at flere af børnene bliver uforklarligt syge, så det kan ikke udelukkes at den ene datter har fået et slagtilfælde. Hvis man læser om epilepsi, er der også typer af børneepilepsi der rammer børn i 12 til 18 års alderen, den periode hvor netop Jacob bliver ramt. Nogle af disse anfald udløses, eller forværres, også af søvnmangel. Dette ville forklare at Jacob oplevede dette igennem flere år, og grundet de natlige hændelser, ikke fik sovet ordentligt i perioder. Det er dog et sammenfald at tre personer (eller to personer og en hund) oplever epileptiske anfald omtrent samtidig.

Hvis man antager at det er rigtigt, er det klart at det kan have skræmt familien fra vid og sans, da man på det tidspunkt ikke har kendt til fænomenet. For Hans og hans rygproblemer, kan det have været overanstrengelse eller slet og ret bare dårlig ryg. Det kunne også have været f.eks. hekseskud, som kan give voldsomme smerter i ryggen. Da man ikke kan finde en forklaring på smerterne, og nok ikke har en behandling, kan de have stået ubehandlet på igennem længere tid. Muligvis er der også andre ting der har endt med at koste Hans Bartskær livet, men en dårlig ryg kan have gjort man mere svagelig, og dermed også gjort ham mere modtagelig for andre sygdomme.

Poltergeists

De andre hændelser, kan have andre forklaringer. Som det blev nævnt tidligere, så omtales der en person ved navn Simon Frydt. Ifølge Palle Laurings “Danmarkshistorien – her skete det” indikeres det, at han har kunne været en af bagmændene bag hændelserne i Bartskærs hus.  Som der står i bogen:

En kone, der var gæst hos Hans Bartskær, vågnede og skreg at hun så Simon Frydt, og det er ikke utroligt at Simon har været en af bagmændende for de sære hændelser, som det kendes fra sene “spøgelsesaffærer”, hvor en eller anden hysterisk eller spøgefuld person har sat spøgerigerne i scene. (Danmarkshistorien – Her skete det)

Det er, som nævnt tidligere, interessant at der intet mere står om Simon Frydt. Det virker til at vedkommende har været kendt i byen, eller i hvert fald af konen der så ham, og åbenbart kan have været en spøgefugl.

Da der er et sammenfald med en “mørk mand” som datteren og Jacob ser, at to drenge vågner “sære steder”, samtidig med at der høres “klukkende høns” og ses en tudse i gården, kan meget vel være en, eller flere, personers gerninger. For ifølge Lars Thomas “Det Uforklarlige” er der følgende at sige om Jacob:

Der er dog også forskere, som mener, at fænomenerne kan forklares ved Jacobs almene tilstand i perioden. Ikke alene var han en ensom dreng, der var kommet i huset hos sin onkel. Han var også i puberteten, den formentlig mest stormfulde periode i et ungt menneskes liv. Der er rig basis for udfoldelsen af løbske psykiske kræfter, noget, som en del parapsykologer mener, kan være den virkelige årsag til de mange voldsomme fænomener. Endelig kan det jo også være, at den stakkels Jacob selv fabrikerede mange af de mystiske hændelser i et forsøg på at få en smule opmærksomhed – noget han ellers ikke var forvænt med. (Lars Thomas: Det uforklarlige, s. 13)

Poltergeists, eller bankeånder, er et fænomen der primært er centreret om unge mennesker. Poltergeists er, ifølge teorierne, enten energier som den unge person i fokus udelader, eller entiteter som den unge person fremkalder. Disse energier, kunne være så voldsomme at de kunne påvirke fysiske objekter. Som det danske navn antyder, bankeånder, er meget af deres virke i form af banken eller kasten rundt med ting. Poltergeists er, som regel, centeret omkring unge, ensomme mennesker i ubalance. Disse unge mennesker kan, ifølge teorien, udløse disse energier og påvirke deres omgivelser. Hvis man ser på historien om Køge Huskors, så har vi at gøre med en ung mand. Jacob kan siges at være i ubalance (bor hos sin onkel på vej i teenageårene) og hans plejefamilie bliver ramt af den ene sære hændelse efter den anden. Poltergeisten skulle dog, fremfor at banke og kaste med ting, besætte børnene og sætte sig på Hans Bartskær. Poltergeists er ikke kendt for denne slags besættelser, hvilket man mere forbinder med dæmoner.

Poltergeists eller spøgefuldheder?

Hvis man ser kritisk på poltergeistfænomener, så er de som regel centreret omkring unge, letpåvirkelige mennesker. Flere pointerer, herunder Lars Thomas, at mange af de fænomener der tillægges poltergeists, er overdrevne. Lars Thomas fortæller en historie om en poltergeist på et tysk lager, der smadrede en masse af indholdet der. Før man undersøgte det, var man bange for at lageret var hjemsøgt. Da man undersøgte historien nærmere, så viste det sig, at historierne var opdigtede af en ung, ensom lagerdreng. I flere tilfælde havde han kastet rundt med tingene, og været årsagen til alt dette spøgeri. årsagen var, at han savnede opmærksomhed (og muligvis kedede sig) og derfor opfandt disse historier.

Hvis man læser omtalen af plejesønnen Jacob, så kan man overveje om han måske har været ophavsmand til disse fænomener. Han var ung, ensom og led af epilepsi. Han er dermed et klassisk “medium” for en poltergeist. Hvis vi samtidig inddrager den føromtalte Simon Frydt, så kunne man overveje om det måske var en spøg der greb om sig.

Fra spøg til hekseprocess

Hvis man skulle kæde de to sammen, så kunne det meget vel antages at de havde lavet nogle små spøgefulde narresteger med forældrene. De klukkende høns, den gående tudse og “den mørke mand” i børneværelserne. Videre, så ville det også forklare nogle af de mærkelige steder de to drenge blev fundet, i og med at de kunne have været flyttet mens de sov. Det kunne således tænkes at det startede som en spøg, men da Jacob bliver ramt af voldsomme epileptiske anfald, det samme gør datteren og hunden, tager spøgen pludselig en voldsom drejning.

Hvis Jacob har lidt af epilepsi, vil det i den grad forklare hvorfor han oplever store smerter, vrider sig og vender sig mens ingen kan gøre noget. At han skulle have svævet over sengen, og have vågnet på lægter og andre underlige steder, kan siges enten at være overdrivelse eller opdigtede historier. Man skal huske på, det er en familie der er bange, og således kan man nemt overdrive hændelser man har oplevet.

Der er dog ingen videre information om Simon Frydt, ud over hans natlige besøg hos en kvinde. Der er heller ikke informationer om hvorfor han, muligvis, valgte at sætte disse hændelser igang, og således skabe et så alvorligt påstyr, der endte med at koste flere kvinder livet.

Det er i hvert fald tydeligt, at hændelserne har sat en kædereaktion i gang, hvori at frygten fik hold i familien Bartskær, og velsagtens det meste af byen, og frygten for hekse tog form. Selvom Boel Peders angav Johanne Thommes som værende heks, kan man også tænke sig at Hans Bartskær har kunnet give Johanne Thommes skylden for hændelserne, set i lyset af deres indbyrdes forhold. Hun var, hvis man så det med Hans Bartskærs øjne, en person der meget vel kunne være ude efter ham og hans familie.  Så hvordan end episoderne er startet, som en spøg eller rene tilfældigheder, endte de med at koste 15 kvinder livet.

Som et lille kuriosum her til sidst, kan det nævnes at Bartskærs gård under de senere svenskerkrige i 1658, blev nedrevet, og flyttet til Brønshøj. Her blev gården en del af den store svenskerlejr, og fungerede som indkvartering af officerer. Om de har kendt til Køge Huskors er ikke til at vide, men de har nok ikke oplevet noget nær det som Bartskær oplevede 40 år tidligere.

Posted by Kristian Tobias Moerch