Historien om Køge Huskors – del 2

Sagen tager form

I 1611 har hændelserne stået på i 3 år. Det er klart at det tager hårdt på nerverne over alle de underlige hændelser, og man begynder fortsat at spekulere over hvad kan have forårsaget det. Selvom man jo nok havde en anelse om at det var djævelens værk, må der på et tidspunkt også have opstået en tanke om troldom. Vi er trods alt inde i perioden som betegnes som ”hekseprocesesrne”, hvor (især) kvinder blev anklaget for hekseri.

Hekseri var, ligesom magi og djævelen, noget der mentes at eksistere i aller højeste grad. Hekse var farlige, og deres forbandelser kunne betyde ulykke for enhver de ramte. Magi, som de også besad, kunne både være af den gode og af den onde slags. Den gode, som heksene også kunne hjælpe med, så bondesamfundet måske en anelse mildere på. Dette ville i hvert fald forklare hvorfor “de kloge koner” blev opsøgt. Den onde slags, dem der gjorde skade, var straks en anden sag. For kirken, så var al magi og hekseri kættersk og strengt forbudt. Den katolske tro blev f.eks., efter reformationen i 1536, anset som en måde at udøve magi på. Hvordan kunne man ellers forklare at et stykke brød kunne, med messende udtryk fra præsten, forvandles til jesu kød? eller altervin der, på magisk vis, blev til jesu blod? Magi var farligt, og det var kættersk. Enhver der udøvede magi var derfor farlig, og det var derfor vigtigt at enhver holdt sig fra at udøve det. Udførte du magiske ritualer eller brugte forbandelser, levede du ikke efter guds ord og havde, i teologernes øjne, indgået en pagt med djævelen. Det var derfor meget alvorligt at blive anklaget som heks, og forbandelser var farlige. Så folk var bange for magi og forbandelser, og havde man overhørt dem – så måtte man jo frygte det værste!

Hvis man læser om hekseprocesserne, og årsagerne til at folk anklagede kvinder for troldom, var mange episoder mere forbundet i stridigheder mellem den anklagede heks og dem der anklagede vedkommende end egentlig magi og hekseri. Selvom der blev nævnt eder og forbandelser var en del af årsagerne til alverdens ulykker, så kunne det være stridigheder over ejendomme, nabostridigheder eller slet og ret uvenskab som var den reelle årsag. Samtidig var det også nemt at ramme folk man ikke helt brød sig om eller ikke helt “passede” ind i byen. Havde du gjort dig uheldigt bemærket tidligere, kunne det måske ramme dig på et senere tidspunkt.

Dette kan ses på historien om den sidste heks dømt i Danmark, Anne Palles. Hun lever på en gård sammen med sin mand, men må på et tidspunkt overgive den til fogeden i byen. Anne Palles overtager en gård med dårligere jord, og er derfor fortørnet over det som er hændt dem. Dette lader hun Fogeden høre, og det går ikke stille for sig. Hun skulle, efter sigende, have “pisset i porten” og dermed forbandet gården og alle der bor der. For, det var i hvert fald hvad hun blev anklaget for at have gjort. Fogeden oplevede i tiden efter købet, oplevet hvordan hans dyr fik det dårligt. De passerede porten, og virkede til at blive dårligere og dårligere. Noget måtte være på spil, og måske det var en heks der var på spil? Anne Palles blev anklaget for hekseri, og grunden har i realiteten ikke haft noget som helst at gøre med de eder og forbandelser hun, muligvis, har kastet over fogeden. Det har i realiteten været de uheldige omstændigheder der var i forbindelse med skænderiet og salget, samt de uvenner Anne Palles fik.

Gårdkøb, hekseri og anklager

Det samme kan man sige om Køge Huskors. For i nærheden af Bartskær, bor en kvinde ved navn Johanne Thommes. Der vides ikke meget om hende, ud over at hun må have bedrevet en eller anden form for handel i byen. Hun bor trods alt i nærheden af torvet, hvilket var området hvor de velhavende boede. Således må man antage at hun, og hendes mand, må have bedrevet en form for handel. Forholdet mellem Bartskær og Johanne er, tyder det på, ikke særlig godt. I 1611 kommer Johanne Thommes og Anne Bartskær op og skændes. Skænderiet bliver så voldsomt, at Johannes mand ender med at klage over Anne Bartskær. Åbenbart skulle Johanne være blevet overfuset noget så voldsomt. Der kommer dog ikke noget ud af denne klage, men det viser at der er et uvenskab mellem dem.

Dette uvenskab er ikke opstået ud af det blå. At overfuse hinanden og skændes voldsomt, kan have årsager der går længere tilbage.  Før hændelserne i 1608, finder man måske også kimen til det senere uvenskab. Hans og Johanne interesseret i at købe en gård, men da Hans Bartskær køber denne en gård for næsen af Johanne, bliver hun meget fortørnet. Dette gjorde at de ikke var på tale, og ikke handlede sammen længere. Det kan tænkes at dette uvenskab er blusset op igen under hændelserne i 1611. Dog er det ikke det eneste som har givet Johanne problemer, og måske ikke det eneste der er blevet omtalt under det føromtalte skænderi.

i 1602 bliver Johanne udlagt som heks af en Karen Snedkers, om det har forbindelse med gårdkøbet kan ikke siges, men det siges at Johanne Thommes havde “forbandet Hans Bartskær og hele hans hus” efter han købte gården for næsen af hende. Muligvis har der været et skænderi og en voldsom ballade omkring dette salg, hvilket har medført at Karen Snedkers har udlagt Johanne som heks. Når man overhøre en der “forbander” noget, vil mange på den tid hurtigt frygte det værste. Det må have lykkedes for Johanne ikke at blive dømt , hvilket måske kan skyldes hendes omdømme og arbejde i byen på det tidspunkt. Selvom hun således ikke er dømt, har det alligevel fået konsekvenser at blive hun blev udlagt som heks. Hans Bartskær handlede ikke længere med hende, og de var ikke længere på talefod.

Så vender vi tilbage til 1611, så er det nok også noget af dette uvenskab der blusser op igen. Det er ikke til at sige hvem der har startet det, men man kan sagtens forestille sig at den gamle anklage muligvis er blevet nævnt, hvilket har gjort Johanne rasende og et voldsomt skænderi har taget form. Hvis man igennem fire år har oplevet sine børn blive syge og vride sig i smerte hver nat, så er det heller ikke et under at Anne Bartskær måske har været træt, presset og bange. Det kunne sagtens have været en uheldig bemærkning som har fået hende til at fare i flint.

For Johanne er dette begyndelsen på alvorlige problemer. Året efter, i 1612, begynder de første hekseprocesser og forhør forbundet med Køge Huskors. Episoderne på købmandsgården har stået på længe, og kirken vælger at gribe ind i sagen. Det er som altid på baggrund af angiveri, altså at en angiver en anden for at være heks. I 1612 bliver Boel Peders anklaget for hekseri og under forhør, nævner hun Johanne Thommes som værende en sammensvoren heks.

Hvor hun slap for anklagen den sidste gang, slipper hun ikke lige så let denne gang. Dels er hun angivet af en der, under forhør, angiver hende som værende heks. Samtidig har hun sin gamle anklage, hvori hun nedkaldte en forbandelse over Hans Bartskær. Kombineret med et voldsomt skænderi hvori Anne Bartskær nok har kunne vidne om Johannes opførelse og ordvalg, har hun ikke nogen god sag. Herfra ruller sagen. Under disse forhør nævner hun to andre kvinder, som selv nævner andre kvinder. Ikke færre end 15 kvinder ender med at blive inddraget i sagen. Johanne erkender at hun, og en anden anklaget heks, fik manet fanden op af en brønd i form af en brun rotte. Yderligere, så erkendte hun at hun havde bildt sin halte tjenestepige ind, at denne kunne tisse i døbefonden for at blive helet.

Så Johanne havde ikke blot udført hekseri, men medvirket til kirkeskænderi. I et gudsfrygtigt samfund var det alvorlige anklager, og noget man ikke slap let fra. Det har, som nævnt, heller ikke hjulpet hende at få uvenner i familien Bartskær og have en tidligere anklage for hekseri hængende på sig.

Sagen ender med at der efter 1615 er blevet dømt 15 kvinder, hvoraf flere er blevet brændt, en forsvundet og to har begået selvmord. Som sagt, så dør Hans Bartskær i 1613, og således ender historien som en ulykkelig historie hvor flere familier ender med at miste en, eller flere, medlemmer. Hvordan det er gået for Johannes mand, og for Anne Bartskær er ikke til at sige. Det har i hvert fald ikke været det samme som før.

Posted by Kristian Tobias Moerch

Skriv et svar