Fortællinger

Træmanden

Denne historie læste jeg på et forum for længe siden. Det er ikke oplevelser jeg selv har haft. Historien har jeg ikke glemt, da jeg synes det er en af de mere skræmmende af slagsen. Om den er sand? det skal jeg ikke kunne sige. 

Dengang jeg lige var flyttet hjemmefra, boede jeg kortvarigt på et lille herberg. Det var et gult hus, hvor der boede fire andre mig. Jeg boede i kælderen, de andre boede på hver sin etage. Det var et lidt særligt sted, da der kom og gik ret mange mennesker i løbet af dagen. Man vidste ikke altid hvem der var hjemme og hvem der ikke var.

En sen aften var jeg alene i huset, og sad nede i kælderen. De andre var ude af huset.  På et tidspunkt kunne jeg høre nogen gå rundt udenfor vinduet. Jeg tænkte ikke mere over det, da der jo kom så mange folk i huset, og der måske var nogen som ville besøge en af de andre. Pludselig hørte jeg døren gå op, og nogen gik ind i gangen. Jeg troede først det var nogle af de andre der var kommet hjem, men disse skridt gik ikke i retning af trappen til første sal, men hen imod kælderen. Det var store tunge skridt, der rungede højt i huset. Jeg havde låst døren ud til trappen, og lå i min seng og lyttede efter trinene. Trinene kom hen til døren, og der blev hevet i håndtaget. Det stoppede, og jeg tænke det måtte være en der var gået forkert.

Et øjeblik efter så jeg en skikkelse stå over ved det ene vindue, knælende som om vedkommende prøvede at kigge ind. jeg havde slukket lyset, men lysskæret fra lampen ude på gaden lyste skikkelsen op. Jeg blev forskrækket, hvorefter skikkelsen forsvandt fra vinduet, og begyndte at hive i håndtaget igen. Jeg tog fat i en reol nær døren, og skubbede den hen foran. Pludselig så jeg skikkelsen stå ved vinduet og kigge ind igen, for kort efter at være ved døren. Jeg krøb sammen ved reolen og så hvordan skikkelsen skiftede position hele tiden.

Efter et stykke tid var skikkelsen væk, og jeg kunne ikke høre nogen trin. jeg lænede mig op af døren og ville kigge ud af nøglehullet. Da jeg satte øjet for hullet, så ind i et fremmed øje. Det var et gult øje der stirrede ondt og intenst, og huden omkring var mørk, barket og lignede træ. Jeg blev så forskrækket at jeg faldt bagover, mens vedkommende hev i døren endnu en gang. Derefter kunne jeg høre trin gå væk fra døren, op ad trappen og ud i køkkenet. Herefter gik vedkommende tilbage mod kældertrappen og jeg kunne høre et højt bump mod døren. Derefter blev alt stille.

Jeg krøb op i sengen, og lå længe og kiggede ud af vinduet og lyttede. Der var blevet stille, men jeg var så bange at jeg ikke kunne sove før længe efter. Om morgenen vågnede jeg op, og høre der fortsat var ro. Jeg skubbede reolen væk fra døren, og kiggede ud af nøglehullet. Der var lyst på trappen, og jeg kunne se at en af de andres jakker hang på knagerækken. Jeg åbnede døren og da jeg gjorde det, kunne jeg se en stor køkkenkniv sidde fast i døren.

Kort tid efter valgte jeg at flytte fra huset, og har aldrig været der siden.

 

Posted by Kristian Tobias Moerch in Danmark, Fortællinger

Spøgelset ved telefonboksen

Denne historie har jeg læst på et forum for nogle år siden. Har siden ikke kunne finde den igen, men historien har jeg ikke glemt.

I en lille by på Sjælland var der et særligt sving alle i byen kendte, og en særlig telefonboks. Alle i byen var enige om at der var noget mystisk ved den, noget som ikke var helt som det skulle være. Flere havde oplevet sære hændelser der, især på det tidspunkt før mobiltelefonerne var så udbredte som nu. Flere havde oplevet at føle en lille hånd hive dem i tøjet, eller prikke til deres hænder, som om der var nogen som ville i kontakt med dem. Når de så ned, stod der en lille pige med en bamse i hånden, der spurgte om de havde set hendes forældre. Disse hændelser fik folk til at holde sig fra svinget, og hvis man kunne undgå at komme den vej, så gjorde man det.

Andre oplevede også sære hændelser i dette sving. Der var en mand som havde besøgt en ven i en nærliggende by, og var på vej hjem. Han havde kørt lidt, og på et tidspunkt bemærket at der til højre for ham cyklede en pige på en cykel. Hun kørte skråt overfor ham, på en sådan måde at han kunne se hendes ryg, men ikke hendes ansigt. Hun fortsatte et stykke tid med at køre sådan, uden at der blev hverken kortere og længere mellem dem. Manden begyndte at undre sig over hvorfor hun kørte netop der, da det var ret sent på aftenen. Han undrede sig også over at hun ikke kørte videre, men holdt sig i nærheden af ham hele tiden. Han prøvede nogle gange at spørge hvor hun skulle hen uden at hun reagerede. Da de kom til et sving spurgte han hende igen, og hun begyndte at dreje hovedet. Hun drejede hovedet for at se på ham, men hendes hovede endte i en mærkelige unaturlig stilling. Hun havde drejet hovedet som om det var gået af led, og hun så på ham med et forstyrret smil og nogle skræmmende kulsorte øjne. Manden blev så forskrækket over dette syn at han fik ubalance på cyklen og faldt i vejkanten.

Efter noget tid vågnede han op, og rundt om ham stod nogle folk. Naboerne havde hørt en underlig larm i løbet af natten, og havde gået ud for at se hvad det var. Der havde de fundet ham liggende bevidstløs i vejkanten. Han var ikke kommet noget til, ud over nogle skrammer. Da han spurgte om de havde set pigen der kørte ved siden af ham, så de meget undrende ud. Han forklarede at han havde kørt på vejen, og ved siden af havde der kørt en pige på en cykel. Folkene forklarede ham at de ikke havde set nogen pige, de havde kun fundet ham. Da han så forklarede hvordan pigen så ud, blev en af dem hvid i hovedet. Hun forklarede ham at det han havde set ikke var en levende pige, men et spøgelse. De havde fundet liggende i et sving, tæt på en gammel telefonboks. Her var der for mange år siden en lille pige som var blevet dræbt, da hun havde stået og ventet ved svinget på sine forældre.

Posted by Kristian Tobias Moerch in Danmark, Fortællinger, 0 comments

Fanden er løs i Laksegade

En sætning som mange kender er “fanden er løs i laksegade”. Man ved, når man siger det, at der sker noget voldsomt. Der er dog en historie bag sætningen, som mange måske ikke kender til. Som så mange andre faste vendinger, så udspringer de af en hændelse.

Da Laksegade var i oprør

En sensommeraften i 1826, foregik der noget mærkeligt i København. I løbet af aftenen begyndte der at sprede sig rygte om, at der foregik noget mærkeligt i en af gaderne. I Laksegade forgik der nogle meget mærkelige ting. I nr. 15 var ruderne smadret, og ud igennem dem røg der både tørv, kartofler og andre mærkelige ting. Nysgerrige københavnere begyndte at stimle sig sammen omkring huset, og fulgte nysgerrigt, og vel også skræmt, med i dette optrin. Ting fløj ud af ruderne, der blev hørt latter og skældsord inde fra huset og det hele stod på i omkring en times tid.

På et tidspunkt blev politiet tilkaldt, da man ønskede at få dette optrin opklaret. Da politiet begyndte at gå ind i huset, stoppede hændelserne meget hurtigt. De fandt intet, selvom de havde søgt hele huset igennem. Under optrinnet så det heller ikke ud til at der var nogen i huset, det virkede som om tingene blev kastet ud af en usynlig skabning. Så for den nysgerrige befolkning, var der ikke noget klart svar. Rygterne gik, og det endte med at man konkluderede at det måtte være fanden selv der var på spil. Så fra den dag af fik man et nyt udtryk: Fanden er løs i Laksegade.

Da fanden var på besøg

Antallet af folk der stimlede sig sammen om huset i Laksegade var, ifølge nogle kilder, på omkring hundrede folk.

Som med Køge Huskors, begynder rygterne at gå. Nogle havde set røde ildglødende øjne inde fra huset. Nogle andre havde hørt en dyrisk knurren mens andre havde hørt en dyb umenneskelig latter. Alle havde set noget forskelligt, og alle havde en mulig forklaring på hvad der kunne have været sket. Jo mere man talte om de mærkelige fænomener, jo mere blev man til sidst enige om at det måtte være fanden selv der var på spil. Hvis ikke det var fanden selv,  hvem var det ellers der havde røde øjne, en dyrisk knurren og kastede med ting?

Selvom vi ikke længere er i 1600-tallet under hekseprocesserne, så er folk i 1800-tallet på mange måder stadig præget af gammel overtro. Bønderne på markerne fulgte stadig gamle overtroiske råd i forhold til hvornår man skulle høste og hvordan man spåede om vejret. Varsler var man også opmærksom på. Gik en sort kat over vejen? fløj fuglene lavt? der var mange måder at spå om fremtiden, og man tog det meget seriøst. Selvom man havde indført skolegang for bønderne i løbet af 1700-tallet, var samfundet stadig præget af af fortiden.

Det hjalp heller ikke på situationen at man aldrig fandt nogen svar på hvad der egentlig foregik. Politiet havde ikke kunne finde spor efter mennesker der kastede med tingene, ingen havde set nogen i huset og der kom aldrig nogen tilståelse fra nogen som helst. Så det forblev et åbent spørgsmål: hvem kastede med tingene i Laksegade 15?

Var det poltergeists?

Spørger man paranormale efterforskere, vil der være flere som begynder at nævne teorien om at det kunne være Poltergeists. Som jeg skrev i forbindelse med Køge Huskors, så er Poltergeist et udtryk fra tysk, der betyder “bankeånd”. Fænomenerne knytter sig især til unge mennesker, der grundet deres psykiske ustabilitet sender energier ud i rummet og aktiverer ånden til at banke, smide med ting eller smadre noget. Poltergeists er, ifølge teorierne, ikke synlige og kan derfor agere i et rum fuld af mennesker, uden at de aner hvad der foregår. Flere eksperimenter er blevet lavet, hvori man har prøvet at forklare hvordan et askebægre kan flytte sig på tværs af rummet uden synlig hjælp, eller hvordan ting kan skifte plads uden at nogen har været i nærheden af dem.

Ud fra dette, vil det derfor være en forklaring at optrinnet i Laksegade var skabt af en Poltergeist. Om denne handlede på egen hånd, eller om der var en person blandt “publikummet” der forårsagede hændelserne er ikke til at sige.

Poltergeists – fup og fiduser

Som jeg også skrev tidligere, så er netop poltergeists og poltergeistfænomener mange gange blevet afsløret i at være fup. Der findes en historie om poltergeists, som forstyrrede to stuepiger i deres kammer på en herregård. De kunne ikke sove, da denne banken holdt dem vågne hele natten igennem. Til netop lige denne historie, var der både en læge og en præst til stede. Under en middag på gården, blev gæsterne nysgerrige på at opleve dette underlige fænomen, og kom således op på kammeret. Ud fra lægens beskrivelse og fra præstens, kom der to meget forskellige teorier ud af oplevelsen.

For præsten, der var det tydeligvis en ånd som spøgte og skulle manes til jorden. Denne forårsagede en heftig og kraftig banken, og selvom man åbnede døren og kiggede ud i rummet bag, kunne den finde på at fortsætte med at banke på døren. For lægen derimod, så var der ikke tale om en ånd men snarere tale om to stuepiger der drev gæk med folk på gården. Under optrinnet med banken, bemærkede lægen at de to piger var i nærheden af døren når der blev banket. Da alle gik ud af rummet for at undersøge om der var nogen til stede, bemærkede lægen at pigerne igen var ovre ved døren. Han valgte at tage dem i hænderne, og bemærkede hvordan den højlydte banken pludselig stoppede. For ham var det derfor mere nærliggende at sige det var et menneskeskabt fænomen, og ikke et åndeligt.

Det samme kan man også sige om situationen i Laksegade. hvis det havde været en poltergeist, har det været en meget kort visit denne har foretaget. Det har kun været den ene dag, for der hersker ikke historier om at den skulle have vendt tilbage senere. Så hvad drev den væk? politiet? præster plejer at være dem der driver ånder væk, og poltergeists er dermed ikke nogen undtagelse – men præsterne har ikke været nævnt i forbindelse med historien, så at politiet skulle have gjort det virker usandsynligt.

Var det drengestreger?

En mere nærliggende tanke er, at det har været en form for drengestreger. Muligvis har unge drenge fundet adgang til huset, og valgt at kaste med tørv, kartofler og andre ting igennem ruderne. Det skaber lidt røre i gaden, folk stimler sammen og da politiet kommer forbi, er de allerede væk. De kan have været løbet ud af baggården, og hvis de var kække nok, sneget sig til at være en del af publikummet for at have et alibi. Det kunne også have været en vred mand der, i bar arrigskab, har kastet med ting, råbt og skreget. Det kan være over en spillegæld, en afsløret affære eller noget andet der har fået personen til at gå amok. igen, da politiet dukker op har vedkommende smuttet ud af bagdøren og dermed forladt gerningsstedet.

De folk som oplevede fænomenerne er døde og borte, og kan derfor ikke fortælle hvad de egentlig så. Jovist, så er der historier om røde øjne, dyrisk latter og knrren, men det kan sagtens være nogle ting som er dukket op senere hen. Som sagt har rygter det med at gå hurtigt, og det er en god historie at det var fanden der var på besøg, og ikke bare nogle knægte der lavede sjov i gaden.

Posted by Kristian Tobias Moerch in Fortællinger, København

Historien om Køge Huskors – del 3 – Epilog

Konsekvenser af hændelserne og hekseprocesserne

Der er flere ting ved historien om Køge Huskors der er interessante. Først og fremmest er det interessant at vide hvad der egentlig er foregået i huset, da der er ret mange hændelser der falder sammen i løbet af de år men det er også interessant at se hvordan frygten for hekse havde taget fat i befolkningen.

Hvad skete der i huset?

Hvis vi kigger på selve hændelserne, så er det jo også nogle meget voldsomme oplevelser der er overgået familien Bartskær. For eftertiden, hvor vi er vant til videnskabelige forklaringer, vil man ikke umiddelbart omtale hændelserne som djævelens værk, som det blev udlagt på det tidspunkt.

Der er flere hændelser der er på spil. Jacob, datteren og hunden får “kramper” og “rystelser. Hans får dårlig ryg og føles at dette “trykker” ham ned. Sidst er der således de klukkende høns, tudsen og “den mørke mand”, plus selvfølgelig de andre hændelser i byen.

Flere nævner at Jacob, og den yngste datter, kan have lidt af epilepsi. Nogle omtaler  det dog som Apopleksi, eller slagtilfælde. Hvis Jacob skulle have haft slagtilfælde i flere perioder igennem 7 år, ville han nok have endt som en decideret krøbling. Det er dog rigtigt at flere af børnene bliver uforklarligt syge, så det kan ikke udelukkes at den ene datter har fået et slagtilfælde. Hvis man læser om epilepsi, er der også typer af børneepilepsi der rammer børn i 12 til 18 års alderen, den periode hvor netop Jacob bliver ramt. Nogle af disse anfald udløses, eller forværres, også af søvnmangel. Dette ville forklare at Jacob oplevede dette igennem flere år, og grundet de natlige hændelser, ikke fik sovet ordentligt i perioder. Det er dog et sammenfald at tre personer (eller to personer og en hund) oplever epileptiske anfald omtrent samtidig.

Hvis man antager at det er rigtigt, er det klart at det kan have skræmt familien fra vid og sans, da man på det tidspunkt ikke har kendt til fænomenet. For Hans og hans rygproblemer, kan det have været overanstrengelse eller slet og ret bare dårlig ryg. Det kunne også have været f.eks. hekseskud, som kan give voldsomme smerter i ryggen. Da man ikke kan finde en forklaring på smerterne, og nok ikke har en behandling, kan de have stået ubehandlet på igennem længere tid. Muligvis er der også andre ting der har endt med at koste Hans Bartskær livet, men en dårlig ryg kan have gjort man mere svagelig, og dermed også gjort ham mere modtagelig for andre sygdomme.

Poltergeists

De andre hændelser, kan have andre forklaringer. Som det blev nævnt tidligere, så omtales der en person ved navn Simon Frydt. Ifølge Palle Laurings “Danmarkshistorien – her skete det” indikeres det, at han har kunne været en af bagmændene bag hændelserne i Bartskærs hus.  Som der står i bogen:

En kone, der var gæst hos Hans Bartskær, vågnede og skreg at hun så Simon Frydt, og det er ikke utroligt at Simon har været en af bagmændende for de sære hændelser, som det kendes fra sene “spøgelsesaffærer”, hvor en eller anden hysterisk eller spøgefuld person har sat spøgerigerne i scene. (Danmarkshistorien – Her skete det)

Det er, som nævnt tidligere, interessant at der intet mere står om Simon Frydt. Det virker til at vedkommende har været kendt i byen, eller i hvert fald af konen der så ham, og åbenbart kan have været en spøgefugl.

Da der er et sammenfald med en “mørk mand” som datteren og Jacob ser, at to drenge vågner “sære steder”, samtidig med at der høres “klukkende høns” og ses en tudse i gården, kan meget vel være en, eller flere, personers gerninger. For ifølge Lars Thomas “Det Uforklarlige” er der følgende at sige om Jacob:

Der er dog også forskere, som mener, at fænomenerne kan forklares ved Jacobs almene tilstand i perioden. Ikke alene var han en ensom dreng, der var kommet i huset hos sin onkel. Han var også i puberteten, den formentlig mest stormfulde periode i et ungt menneskes liv. Der er rig basis for udfoldelsen af løbske psykiske kræfter, noget, som en del parapsykologer mener, kan være den virkelige årsag til de mange voldsomme fænomener. Endelig kan det jo også være, at den stakkels Jacob selv fabrikerede mange af de mystiske hændelser i et forsøg på at få en smule opmærksomhed – noget han ellers ikke var forvænt med. (Lars Thomas: Det uforklarlige, s. 13)

Poltergeists, eller bankeånder, er et fænomen der primært er centreret om unge mennesker. Poltergeists er, ifølge teorierne, enten energier som den unge person i fokus udelader, eller entiteter som den unge person fremkalder. Disse energier, kunne være så voldsomme at de kunne påvirke fysiske objekter. Som det danske navn antyder, bankeånder, er meget af deres virke i form af banken eller kasten rundt med ting. Poltergeists er, som regel, centeret omkring unge, ensomme mennesker i ubalance. Disse unge mennesker kan, ifølge teorien, udløse disse energier og påvirke deres omgivelser. Hvis man ser på historien om Køge Huskors, så har vi at gøre med en ung mand. Jacob kan siges at være i ubalance (bor hos sin onkel på vej i teenageårene) og hans plejefamilie bliver ramt af den ene sære hændelse efter den anden. Poltergeisten skulle dog, fremfor at banke og kaste med ting, besætte børnene og sætte sig på Hans Bartskær. Poltergeists er ikke kendt for denne slags besættelser, hvilket man mere forbinder med dæmoner.

Poltergeists eller spøgefuldheder?

Hvis man ser kritisk på poltergeistfænomener, så er de som regel centreret omkring unge, letpåvirkelige mennesker. Flere pointerer, herunder Lars Thomas, at mange af de fænomener der tillægges poltergeists, er overdrevne. Lars Thomas fortæller en historie om en poltergeist på et tysk lager, der smadrede en masse af indholdet der. Før man undersøgte det, var man bange for at lageret var hjemsøgt. Da man undersøgte historien nærmere, så viste det sig, at historierne var opdigtede af en ung, ensom lagerdreng. I flere tilfælde havde han kastet rundt med tingene, og været årsagen til alt dette spøgeri. årsagen var, at han savnede opmærksomhed (og muligvis kedede sig) og derfor opfandt disse historier.

Hvis man læser omtalen af plejesønnen Jacob, så kan man overveje om han måske har været ophavsmand til disse fænomener. Han var ung, ensom og led af epilepsi. Han er dermed et klassisk “medium” for en poltergeist. Hvis vi samtidig inddrager den føromtalte Simon Frydt, så kunne man overveje om det måske var en spøg der greb om sig.

Fra spøg til hekseprocess

Hvis man skulle kæde de to sammen, så kunne det meget vel antages at de havde lavet nogle små spøgefulde narresteger med forældrene. De klukkende høns, den gående tudse og “den mørke mand” i børneværelserne. Videre, så ville det også forklare nogle af de mærkelige steder de to drenge blev fundet, i og med at de kunne have været flyttet mens de sov. Det kunne således tænkes at det startede som en spøg, men da Jacob bliver ramt af voldsomme epileptiske anfald, det samme gør datteren og hunden, tager spøgen pludselig en voldsom drejning.

Hvis Jacob har lidt af epilepsi, vil det i den grad forklare hvorfor han oplever store smerter, vrider sig og vender sig mens ingen kan gøre noget. At han skulle have svævet over sengen, og have vågnet på lægter og andre underlige steder, kan siges enten at være overdrivelse eller opdigtede historier. Man skal huske på, det er en familie der er bange, og således kan man nemt overdrive hændelser man har oplevet.

Der er dog ingen videre information om Simon Frydt, ud over hans natlige besøg hos en kvinde. Der er heller ikke informationer om hvorfor han, muligvis, valgte at sætte disse hændelser igang, og således skabe et så alvorligt påstyr, der endte med at koste flere kvinder livet.

Det er i hvert fald tydeligt, at hændelserne har sat en kædereaktion i gang, hvori at frygten fik hold i familien Bartskær, og velsagtens det meste af byen, og frygten for hekse tog form. Selvom Boel Peders angav Johanne Thommes som værende heks, kan man også tænke sig at Hans Bartskær har kunnet give Johanne Thommes skylden for hændelserne, set i lyset af deres indbyrdes forhold. Hun var, hvis man så det med Hans Bartskærs øjne, en person der meget vel kunne være ude efter ham og hans familie.  Så hvordan end episoderne er startet, som en spøg eller rene tilfældigheder, endte de med at koste 15 kvinder livet.

Som et lille kuriosum her til sidst, kan det nævnes at Bartskærs gård under de senere svenskerkrige i 1658, blev nedrevet, og flyttet til Brønshøj. Her blev gården en del af den store svenskerlejr, og fungerede som indkvartering af officerer. Om de har kendt til Køge Huskors er ikke til at vide, men de har nok ikke oplevet noget nær det som Bartskær oplevede 40 år tidligere.

Posted by Kristian Tobias Moerch in Fortællinger, Køge

Historien om Køge Huskors – del 2

Sagen tager form

I 1611 har hændelserne stået på i 3 år. Det er klart at det tager hårdt på nerverne over alle de underlige hændelser, og man begynder fortsat at spekulere over hvad kan have forårsaget det. Selvom man jo nok havde en anelse om at det var djævelens værk, må der på et tidspunkt også have opstået en tanke om troldom. Vi er trods alt inde i perioden som betegnes som ”hekseprocesesrne”, hvor (især) kvinder blev anklaget for hekseri.

Hekseri var, ligesom magi og djævelen, noget der mentes at eksistere i aller højeste grad. Hekse var farlige, og deres forbandelser kunne betyde ulykke for enhver de ramte. Magi, som de også besad, kunne både være af den gode og af den onde slags. Den gode, som heksene også kunne hjælpe med, så bondesamfundet måske en anelse mildere på. Dette ville i hvert fald forklare hvorfor “de kloge koner” blev opsøgt. Den onde slags, dem der gjorde skade, var straks en anden sag. For kirken, så var al magi og hekseri kættersk og strengt forbudt. Den katolske tro blev f.eks., efter reformationen i 1536, anset som en måde at udøve magi på. Hvordan kunne man ellers forklare at et stykke brød kunne, med messende udtryk fra præsten, forvandles til jesu kød? eller altervin der, på magisk vis, blev til jesu blod? Magi var farligt, og det var kættersk. Enhver der udøvede magi var derfor farlig, og det var derfor vigtigt at enhver holdt sig fra at udøve det. Udførte du magiske ritualer eller brugte forbandelser, levede du ikke efter guds ord og havde, i teologernes øjne, indgået en pagt med djævelen. Det var derfor meget alvorligt at blive anklaget som heks, og forbandelser var farlige. Så folk var bange for magi og forbandelser, og havde man overhørt dem – så måtte man jo frygte det værste!

Hvis man læser om hekseprocesserne, og årsagerne til at folk anklagede kvinder for troldom, var mange episoder mere forbundet i stridigheder mellem den anklagede heks og dem der anklagede vedkommende end egentlig magi og hekseri. Selvom der blev nævnt eder og forbandelser var en del af årsagerne til alverdens ulykker, så kunne det være stridigheder over ejendomme, nabostridigheder eller slet og ret uvenskab som var den reelle årsag. Samtidig var det også nemt at ramme folk man ikke helt brød sig om eller ikke helt “passede” ind i byen. Havde du gjort dig uheldigt bemærket tidligere, kunne det måske ramme dig på et senere tidspunkt.

Dette kan ses på historien om den sidste heks dømt i Danmark, Anne Palles. Hun lever på en gård sammen med sin mand, men må på et tidspunkt overgive den til fogeden i byen. Anne Palles overtager en gård med dårligere jord, og er derfor fortørnet over det som er hændt dem. Dette lader hun Fogeden høre, og det går ikke stille for sig. Hun skulle, efter sigende, have “pisset i porten” og dermed forbandet gården og alle der bor der. For, det var i hvert fald hvad hun blev anklaget for at have gjort. Fogeden oplevede i tiden efter købet, oplevet hvordan hans dyr fik det dårligt. De passerede porten, og virkede til at blive dårligere og dårligere. Noget måtte være på spil, og måske det var en heks der var på spil? Anne Palles blev anklaget for hekseri, og grunden har i realiteten ikke haft noget som helst at gøre med de eder og forbandelser hun, muligvis, har kastet over fogeden. Det har i realiteten været de uheldige omstændigheder der var i forbindelse med skænderiet og salget, samt de uvenner Anne Palles fik.

Gårdkøb, hekseri og anklager

Det samme kan man sige om Køge Huskors. For i nærheden af Bartskær, bor en kvinde ved navn Johanne Thommes. Der vides ikke meget om hende, ud over at hun må have bedrevet en eller anden form for handel i byen. Hun bor trods alt i nærheden af torvet, hvilket var området hvor de velhavende boede. Således må man antage at hun, og hendes mand, må have bedrevet en form for handel. Forholdet mellem Bartskær og Johanne er, tyder det på, ikke særlig godt. I 1611 kommer Johanne Thommes og Anne Bartskær op og skændes. Skænderiet bliver så voldsomt, at Johannes mand ender med at klage over Anne Bartskær. Åbenbart skulle Johanne være blevet overfuset noget så voldsomt. Der kommer dog ikke noget ud af denne klage, men det viser at der er et uvenskab mellem dem.

Dette uvenskab er ikke opstået ud af det blå. At overfuse hinanden og skændes voldsomt, kan have årsager der går længere tilbage.  Før hændelserne i 1608, finder man måske også kimen til det senere uvenskab. Hans og Johanne interesseret i at købe en gård, men da Hans Bartskær køber denne en gård for næsen af Johanne, bliver hun meget fortørnet. Dette gjorde at de ikke var på tale, og ikke handlede sammen længere. Det kan tænkes at dette uvenskab er blusset op igen under hændelserne i 1611. Dog er det ikke det eneste som har givet Johanne problemer, og måske ikke det eneste der er blevet omtalt under det føromtalte skænderi.

i 1602 bliver Johanne udlagt som heks af en Karen Snedkers, om det har forbindelse med gårdkøbet kan ikke siges, men det siges at Johanne Thommes havde “forbandet Hans Bartskær og hele hans hus” efter han købte gården for næsen af hende. Muligvis har der været et skænderi og en voldsom ballade omkring dette salg, hvilket har medført at Karen Snedkers har udlagt Johanne som heks. Når man overhøre en der “forbander” noget, vil mange på den tid hurtigt frygte det værste. Det må have lykkedes for Johanne ikke at blive dømt , hvilket måske kan skyldes hendes omdømme og arbejde i byen på det tidspunkt. Selvom hun således ikke er dømt, har det alligevel fået konsekvenser at blive hun blev udlagt som heks. Hans Bartskær handlede ikke længere med hende, og de var ikke længere på talefod.

Så vender vi tilbage til 1611, så er det nok også noget af dette uvenskab der blusser op igen. Det er ikke til at sige hvem der har startet det, men man kan sagtens forestille sig at den gamle anklage muligvis er blevet nævnt, hvilket har gjort Johanne rasende og et voldsomt skænderi har taget form. Hvis man igennem fire år har oplevet sine børn blive syge og vride sig i smerte hver nat, så er det heller ikke et under at Anne Bartskær måske har været træt, presset og bange. Det kunne sagtens have været en uheldig bemærkning som har fået hende til at fare i flint.

For Johanne er dette begyndelsen på alvorlige problemer. Året efter, i 1612, begynder de første hekseprocesser og forhør forbundet med Køge Huskors. Episoderne på købmandsgården har stået på længe, og kirken vælger at gribe ind i sagen. Det er som altid på baggrund af angiveri, altså at en angiver en anden for at være heks. I 1612 bliver Boel Peders anklaget for hekseri og under forhør, nævner hun Johanne Thommes som værende en sammensvoren heks.

Hvor hun slap for anklagen den sidste gang, slipper hun ikke lige så let denne gang. Dels er hun angivet af en der, under forhør, angiver hende som værende heks. Samtidig har hun sin gamle anklage, hvori hun nedkaldte en forbandelse over Hans Bartskær. Kombineret med et voldsomt skænderi hvori Anne Bartskær nok har kunne vidne om Johannes opførelse og ordvalg, har hun ikke nogen god sag. Herfra ruller sagen. Under disse forhør nævner hun to andre kvinder, som selv nævner andre kvinder. Ikke færre end 15 kvinder ender med at blive inddraget i sagen. Johanne erkender at hun, og en anden anklaget heks, fik manet fanden op af en brønd i form af en brun rotte. Yderligere, så erkendte hun at hun havde bildt sin halte tjenestepige ind, at denne kunne tisse i døbefonden for at blive helet.

Så Johanne havde ikke blot udført hekseri, men medvirket til kirkeskænderi. I et gudsfrygtigt samfund var det alvorlige anklager, og noget man ikke slap let fra. Det har, som nævnt, heller ikke hjulpet hende at få uvenner i familien Bartskær og have en tidligere anklage for hekseri hængende på sig.

Sagen ender med at der efter 1615 er blevet dømt 15 kvinder, hvoraf flere er blevet brændt, en forsvundet og to har begået selvmord. Som sagt, så dør Hans Bartskær i 1613, og således ender historien som en ulykkelig historie hvor flere familier ender med at miste en, eller flere, medlemmer. Hvordan det er gået for Johannes mand, og for Anne Bartskær er ikke til at sige. Det har i hvert fald ikke været det samme som før.

Posted by Kristian Tobias Moerch in Fortællinger, Køge, 0 comments

Historien om Køge Huskors – del 1

Da jeg for tiden har været i Køge, er det passende at den første historie kommer derfra. Det er en historie som er kendt af mange i, og omkring Køge, og som i sin samtid må have sat byen på den anden ende. Som det ses på billedet, så er stedet også markeret med en lille plade.  Denne historie har flere dele. Dette er første del, herefter er der del 2 og del 3. Årsagen er dels en længere historie, men også fordi der er mange ting i historien der er værd at diskutere.

En historie der har det hele

Historien spænder mellem 1608 og 1615, og rummer både poltergeists, hekse og forbandelser. Samtidig foregår det under perioden med hekseprocesser, hvilket betyder en lang række retssager hvor mange kvinder endte med at blive afhørt og dømt som hekse. Der er flere grunde til at historien er så kendt. En af grundene er fordi, episoderne ramte ikke kun en enkelt familie, men flere i byen. Dermed begyndte hele byen at tale om disse episoder, hvilket gjorde at flere fik nys om den. Det der nok mere har gjort at historien er kendt for eftertiden, er de dokumenter der omtaler den.

Retssagerne og selve hændelserne er veldokumenterede i Danmark og i udlandet. Den katolske kirke blev meget opmærksomme på sagen, og fik lavet en rapport over hændelserne, som er opbevaret i Vatikanets arkiver. Samtidig er der nogle retsprotokollerer fra de mange retssager, der gør at historien er blevet kendt for eftertiden.

De første hændelser

Historien fra Køge handler om købmandsfamilien Bartskær, der boede i købmandsgården på hjørnet af Nørregade og Torvet i Køge. I huset under hændelserne boede der følgende mennesker:

  • Hans Bartskjær – købmand
  • Anne Bartskær – gift med Hans
  • To sønner og to døtre (ukendte navne) samt en plejesøn ved navn Jacob
  • Anna Bartskær – mor til Hans

Derudover bestod en typisk købmandsgård af både tjenestepiger og forskellige karle og svende. Disse folk er ikke blevet omtalt, men enhver gård havde flere sådanne tilknyttet.

De første hændelser begynder i 1608, og blev oplevet af Anne og Hans. Om natten lød det som om der, under sengen, var en høne der klukkede. Uanset hvor meget de kiggede og ledte fandt de ingen høne. Dette fortsatte noget tid, og de begyndte at spørge andre om hvad det kunne være. Nogle fortalte at det kunne være en hugorm, hvilket medførte at de brugte lange stænger til at undersøge høet under sengen med – til ingen verdens nytte. Der var ingen hugom, ej heller nogen høne.

Anne og Hans var ikke de eneste der oplevede noget om natten. En mere voldsom oplevelse oplever familiens yngste datter. Hun oplever at blive kastet rundt i sengen, og fortæller om en ”stor sort mand” besøger hende om aftenen. Det skræmmer selvfølgelig familien, men der er ikke meget at gøre.  Datteren bliver efterfølgende syg i et halvt år, og meget hurtigt ønsker hun ikke at sove i hendes egen seng.

Disse natlige hændelser begynder hurtigt at blive mere og mere voldsomme. Ud over de voldsomme episoder som datteren oplever, så går det hårdest ud over plejesønnen Jacob. Heller ikke han går fri af natlige oplevelser. Han begynder, ligesom den yngste datter, at blive kastet rundt i sengen om natten. Samtidig oplever han dog samtidig voldsomme krampeanfald, hvilket betyder han skriger i smerte og selvom om fire voksne mænd kæmper med at holde ham fast mens sengen ryster. Ud over krampeanfald, stivner han fra tid til anden i mærkelige positurer, nogle der minder om en kortfæstet Jesus. Det nævnes at Jacob, ved flere lejligheder, ligefrem svæver oppe i luften. I nogle tilfælde ender han med at vågne på hanebjælker og i de tilfælde hvor fire-fem voksne mænd prøver at trække ham ned i sengen, mens han svæver rundt, kan de ikke få ham ned. Selvom de rykker ham til andre steder end i loftskammeret, fortsætter oplevelserne ufortrødent.

Der er mange ting på færre i huset, og da hunden også begynder at blive kastet rundt med og få kramper spreder panikken sig. Det siges at hunden blev ”trykket” mod gulvet, holdt fast af en usynlig hånd. Den blev svunget rundt i halen og oplevede kramper i bagbenene, blev ”forbistret” og ville bide folk. Dette resulterede i at hunden blev aflivet.

Som sagt, så står disse hændelser på i mange år. Omkring 1611, rammer de natlige hændelser også Hans Bartskær selv. Han begyndte at få store smerter i ryggen, og beskrev det som om der lå en kornsæk på hans ryg. Disse smerter vedblev at forfølge ham, og man siger at de også var årsagen til at han døde i 1613.

Familien er selvfølgelig dybt rystet, og bliver mere og mere overbevist om, at det må være djævelen der er på spil. I en tid hvor man stadig var gudfrygtig og frygtede hekse og deres forbandelser, var det klart at disse antog der måtte være noget mere på spil end blot tilfældige hændelser. At djævelen var på spil, blev man bekræftet i på flere måder.

Anne Bartskær ser på et tidspunkt en tudse i porten. Det særlige ved denne tudse var at den gik på to ben. Den sorte mand der havde skræmt børnene var en anden form, og den ”kornsæk” der endte med at koste Hans Bartskær livet, blev også anset som værende djævelen selv. Jacob beskrev også selv, da han blev udspurgt, at det kunne være djævelen der stod på spil.

Selvom man prøver at faste og holde bededage i Købmandsgården, så er det ikke til nogen nytte. Hændelserne står fortsat på, og slutter først det år hvor Jacob fylder 19, hvilket var i 1615. Som Anne Bastkær omtalte hændelserne, så var det som om huset bar et ”kors”, altså det blev hjemsøgt og måtte bære denne byrde. Det er ud fra denne betegnelse at man senere har kaldt hele episoden for ”Køge Huskors”.

Rygterne går – hændelserne spreder sig

Med alle disse hændelser, og alle de ting som foregik i huset, kan det ikke undgå at naboerne begynder at blive nysgerrige.  Rygterne gik, som de nu altid gør i en købstad som Køge, og man begyndte at tale om hvad der dog foregik i købmandsgården.

Selvom meget er centeret omkring Bartkærs gård, er det ikke det eneste hus der oplever sære hændelser. Efter et besøg på købmandsgården, vågner en kvinde skrigende om natten efter at have set en mand i sit sovekammer [I en af genfortællingerne nævnes det at manden der blev set var Simon Frydt – en person der åbenbart har været kendt for at starte spøgerier. Da jeg samtidig ikke har kunne finde flere informationer om hvem Simon Frydt var, bliver det for kun nævnt i parantes.]

En anden kvinde oplever at sønnen vågner de mærkeligste steder, på hanebjælker og andre sære steder [hvilket lyder utrolig meget som det der fortælles om plejesønnen Jakob}.

Så i 1611 har man en familie der i tre år, er blevet hjemsøgt af mærkelige hændelser. Da det går ud over børnene er det klart, at forældrene er bange.

Posted by Kristian Tobias Moerch in Fortællinger, Køge, 0 comments