Måned: marts 2018

Fanden er løs i Laksegade

En sætning som mange kender er “fanden er løs i laksegade”. Man ved, når man siger det, at der sker noget voldsomt. Der er dog en historie bag sætningen, som mange måske ikke kender til. Som så mange andre faste vendinger, så udspringer de af en hændelse.

Da Laksegade var i oprør

En sensommeraften i 1826, foregik der noget mærkeligt i København. I løbet af aftenen begyndte der at sprede sig rygte om, at der foregik noget mærkeligt i en af gaderne. I Laksegade forgik der nogle meget mærkelige ting. I nr. 15 var ruderne smadret, og ud igennem dem røg der både tørv, kartofler og andre mærkelige ting. Nysgerrige københavnere begyndte at stimle sig sammen omkring huset, og fulgte nysgerrigt, og vel også skræmt, med i dette optrin. Ting fløj ud af ruderne, der blev hørt latter og skældsord inde fra huset og det hele stod på i omkring en times tid.

På et tidspunkt blev politiet tilkaldt, da man ønskede at få dette optrin opklaret. Da politiet begyndte at gå ind i huset, stoppede hændelserne meget hurtigt. De fandt intet, selvom de havde søgt hele huset igennem. Under optrinnet så det heller ikke ud til at der var nogen i huset, det virkede som om tingene blev kastet ud af en usynlig skabning. Så for den nysgerrige befolkning, var der ikke noget klart svar. Rygterne gik, og det endte med at man konkluderede at det måtte være fanden selv der var på spil. Så fra den dag af fik man et nyt udtryk: Fanden er løs i Laksegade.

Da fanden var på besøg

Antallet af folk der stimlede sig sammen om huset i Laksegade var, ifølge nogle kilder, på omkring hundrede folk.

Som med Køge Huskors, begynder rygterne at gå. Nogle havde set røde ildglødende øjne inde fra huset. Nogle andre havde hørt en dyrisk knurren mens andre havde hørt en dyb umenneskelig latter. Alle havde set noget forskelligt, og alle havde en mulig forklaring på hvad der kunne have været sket. Jo mere man talte om de mærkelige fænomener, jo mere blev man til sidst enige om at det måtte være fanden selv der var på spil. Hvis ikke det var fanden selv,  hvem var det ellers der havde røde øjne, en dyrisk knurren og kastede med ting?

Selvom vi ikke længere er i 1600-tallet under hekseprocesserne, så er folk i 1800-tallet på mange måder stadig præget af gammel overtro. Bønderne på markerne fulgte stadig gamle overtroiske råd i forhold til hvornår man skulle høste og hvordan man spåede om vejret. Varsler var man også opmærksom på. Gik en sort kat over vejen? fløj fuglene lavt? der var mange måder at spå om fremtiden, og man tog det meget seriøst. Selvom man havde indført skolegang for bønderne i løbet af 1700-tallet, var samfundet stadig præget af af fortiden.

Det hjalp heller ikke på situationen at man aldrig fandt nogen svar på hvad der egentlig foregik. Politiet havde ikke kunne finde spor efter mennesker der kastede med tingene, ingen havde set nogen i huset og der kom aldrig nogen tilståelse fra nogen som helst. Så det forblev et åbent spørgsmål: hvem kastede med tingene i Laksegade 15?

Var det poltergeists?

Spørger man paranormale efterforskere, vil der være flere som begynder at nævne teorien om at det kunne være Poltergeists. Som jeg skrev i forbindelse med Køge Huskors, så er Poltergeist et udtryk fra tysk, der betyder “bankeånd”. Fænomenerne knytter sig især til unge mennesker, der grundet deres psykiske ustabilitet sender energier ud i rummet og aktiverer ånden til at banke, smide med ting eller smadre noget. Poltergeists er, ifølge teorierne, ikke synlige og kan derfor agere i et rum fuld af mennesker, uden at de aner hvad der foregår. Flere eksperimenter er blevet lavet, hvori man har prøvet at forklare hvordan et askebægre kan flytte sig på tværs af rummet uden synlig hjælp, eller hvordan ting kan skifte plads uden at nogen har været i nærheden af dem.

Ud fra dette, vil det derfor være en forklaring at optrinnet i Laksegade var skabt af en Poltergeist. Om denne handlede på egen hånd, eller om der var en person blandt “publikummet” der forårsagede hændelserne er ikke til at sige.

Poltergeists – fup og fiduser

Som jeg også skrev tidligere, så er netop poltergeists og poltergeistfænomener mange gange blevet afsløret i at være fup. Der findes en historie om poltergeists, som forstyrrede to stuepiger i deres kammer på en herregård. De kunne ikke sove, da denne banken holdt dem vågne hele natten igennem. Til netop lige denne historie, var der både en læge og en præst til stede. Under en middag på gården, blev gæsterne nysgerrige på at opleve dette underlige fænomen, og kom således op på kammeret. Ud fra lægens beskrivelse og fra præstens, kom der to meget forskellige teorier ud af oplevelsen.

For præsten, der var det tydeligvis en ånd som spøgte og skulle manes til jorden. Denne forårsagede en heftig og kraftig banken, og selvom man åbnede døren og kiggede ud i rummet bag, kunne den finde på at fortsætte med at banke på døren. For lægen derimod, så var der ikke tale om en ånd men snarere tale om to stuepiger der drev gæk med folk på gården. Under optrinnet med banken, bemærkede lægen at de to piger var i nærheden af døren når der blev banket. Da alle gik ud af rummet for at undersøge om der var nogen til stede, bemærkede lægen at pigerne igen var ovre ved døren. Han valgte at tage dem i hænderne, og bemærkede hvordan den højlydte banken pludselig stoppede. For ham var det derfor mere nærliggende at sige det var et menneskeskabt fænomen, og ikke et åndeligt.

Det samme kan man også sige om situationen i Laksegade. hvis det havde været en poltergeist, har det været en meget kort visit denne har foretaget. Det har kun været den ene dag, for der hersker ikke historier om at den skulle have vendt tilbage senere. Så hvad drev den væk? politiet? præster plejer at være dem der driver ånder væk, og poltergeists er dermed ikke nogen undtagelse – men præsterne har ikke været nævnt i forbindelse med historien, så at politiet skulle have gjort det virker usandsynligt.

Var det drengestreger?

En mere nærliggende tanke er, at det har været en form for drengestreger. Muligvis har unge drenge fundet adgang til huset, og valgt at kaste med tørv, kartofler og andre ting igennem ruderne. Det skaber lidt røre i gaden, folk stimler sammen og da politiet kommer forbi, er de allerede væk. De kan have været løbet ud af baggården, og hvis de var kække nok, sneget sig til at være en del af publikummet for at have et alibi. Det kunne også have været en vred mand der, i bar arrigskab, har kastet med ting, råbt og skreget. Det kan være over en spillegæld, en afsløret affære eller noget andet der har fået personen til at gå amok. igen, da politiet dukker op har vedkommende smuttet ud af bagdøren og dermed forladt gerningsstedet.

De folk som oplevede fænomenerne er døde og borte, og kan derfor ikke fortælle hvad de egentlig så. Jovist, så er der historier om røde øjne, dyrisk latter og knrren, men det kan sagtens være nogle ting som er dukket op senere hen. Som sagt har rygter det med at gå hurtigt, og det er en god historie at det var fanden der var på besøg, og ikke bare nogle knægte der lavede sjov i gaden.

Posted by Kristian Tobias Moerch in Fortællinger, København