Måned: februar 2018

Historien om Køge Huskors – del 3 – Epilog

Konsekvenser af hændelserne og hekseprocesserne

Der er flere ting ved historien om Køge Huskors der er interessante. Først og fremmest er det interessant at vide hvad der egentlig er foregået i huset, da der er ret mange hændelser der falder sammen i løbet af de år men det er også interessant at se hvordan frygten for hekse havde taget fat i befolkningen.

Hvad skete der i huset?

Hvis vi kigger på selve hændelserne, så er det jo også nogle meget voldsomme oplevelser der er overgået familien Bartskær. For eftertiden, hvor vi er vant til videnskabelige forklaringer, vil man ikke umiddelbart omtale hændelserne som djævelens værk, som det blev udlagt på det tidspunkt.

Der er flere hændelser der er på spil. Jacob, datteren og hunden får “kramper” og “rystelser. Hans får dårlig ryg og føles at dette “trykker” ham ned. Sidst er der således de klukkende høns, tudsen og “den mørke mand”, plus selvfølgelig de andre hændelser i byen.

Flere nævner at Jacob, og den yngste datter, kan have lidt af epilepsi. Nogle omtaler  det dog som Apopleksi, eller slagtilfælde. Hvis Jacob skulle have haft slagtilfælde i flere perioder igennem 7 år, ville han nok have endt som en decideret krøbling. Det er dog rigtigt at flere af børnene bliver uforklarligt syge, så det kan ikke udelukkes at den ene datter har fået et slagtilfælde. Hvis man læser om epilepsi, er der også typer af børneepilepsi der rammer børn i 12 til 18 års alderen, den periode hvor netop Jacob bliver ramt. Nogle af disse anfald udløses, eller forværres, også af søvnmangel. Dette ville forklare at Jacob oplevede dette igennem flere år, og grundet de natlige hændelser, ikke fik sovet ordentligt i perioder. Det er dog et sammenfald at tre personer (eller to personer og en hund) oplever epileptiske anfald omtrent samtidig.

Hvis man antager at det er rigtigt, er det klart at det kan have skræmt familien fra vid og sans, da man på det tidspunkt ikke har kendt til fænomenet. For Hans og hans rygproblemer, kan det have været overanstrengelse eller slet og ret bare dårlig ryg. Det kunne også have været f.eks. hekseskud, som kan give voldsomme smerter i ryggen. Da man ikke kan finde en forklaring på smerterne, og nok ikke har en behandling, kan de have stået ubehandlet på igennem længere tid. Muligvis er der også andre ting der har endt med at koste Hans Bartskær livet, men en dårlig ryg kan have gjort man mere svagelig, og dermed også gjort ham mere modtagelig for andre sygdomme.

Poltergeists

De andre hændelser, kan have andre forklaringer. Som det blev nævnt tidligere, så omtales der en person ved navn Simon Frydt. Ifølge Palle Laurings “Danmarkshistorien – her skete det” indikeres det, at han har kunne været en af bagmændene bag hændelserne i Bartskærs hus.  Som der står i bogen:

En kone, der var gæst hos Hans Bartskær, vågnede og skreg at hun så Simon Frydt, og det er ikke utroligt at Simon har været en af bagmændende for de sære hændelser, som det kendes fra sene “spøgelsesaffærer”, hvor en eller anden hysterisk eller spøgefuld person har sat spøgerigerne i scene. (Danmarkshistorien – Her skete det)

Det er, som nævnt tidligere, interessant at der intet mere står om Simon Frydt. Det virker til at vedkommende har været kendt i byen, eller i hvert fald af konen der så ham, og åbenbart kan have været en spøgefugl.

Da der er et sammenfald med en “mørk mand” som datteren og Jacob ser, at to drenge vågner “sære steder”, samtidig med at der høres “klukkende høns” og ses en tudse i gården, kan meget vel være en, eller flere, personers gerninger. For ifølge Lars Thomas “Det Uforklarlige” er der følgende at sige om Jacob:

Der er dog også forskere, som mener, at fænomenerne kan forklares ved Jacobs almene tilstand i perioden. Ikke alene var han en ensom dreng, der var kommet i huset hos sin onkel. Han var også i puberteten, den formentlig mest stormfulde periode i et ungt menneskes liv. Der er rig basis for udfoldelsen af løbske psykiske kræfter, noget, som en del parapsykologer mener, kan være den virkelige årsag til de mange voldsomme fænomener. Endelig kan det jo også være, at den stakkels Jacob selv fabrikerede mange af de mystiske hændelser i et forsøg på at få en smule opmærksomhed – noget han ellers ikke var forvænt med. (Lars Thomas: Det uforklarlige, s. 13)

Poltergeists, eller bankeånder, er et fænomen der primært er centreret om unge mennesker. Poltergeists er, ifølge teorierne, enten energier som den unge person i fokus udelader, eller entiteter som den unge person fremkalder. Disse energier, kunne være så voldsomme at de kunne påvirke fysiske objekter. Som det danske navn antyder, bankeånder, er meget af deres virke i form af banken eller kasten rundt med ting. Poltergeists er, som regel, centeret omkring unge, ensomme mennesker i ubalance. Disse unge mennesker kan, ifølge teorien, udløse disse energier og påvirke deres omgivelser. Hvis man ser på historien om Køge Huskors, så har vi at gøre med en ung mand. Jacob kan siges at være i ubalance (bor hos sin onkel på vej i teenageårene) og hans plejefamilie bliver ramt af den ene sære hændelse efter den anden. Poltergeisten skulle dog, fremfor at banke og kaste med ting, besætte børnene og sætte sig på Hans Bartskær. Poltergeists er ikke kendt for denne slags besættelser, hvilket man mere forbinder med dæmoner.

Poltergeists eller spøgefuldheder?

Hvis man ser kritisk på poltergeistfænomener, så er de som regel centreret omkring unge, letpåvirkelige mennesker. Flere pointerer, herunder Lars Thomas, at mange af de fænomener der tillægges poltergeists, er overdrevne. Lars Thomas fortæller en historie om en poltergeist på et tysk lager, der smadrede en masse af indholdet der. Før man undersøgte det, var man bange for at lageret var hjemsøgt. Da man undersøgte historien nærmere, så viste det sig, at historierne var opdigtede af en ung, ensom lagerdreng. I flere tilfælde havde han kastet rundt med tingene, og været årsagen til alt dette spøgeri. årsagen var, at han savnede opmærksomhed (og muligvis kedede sig) og derfor opfandt disse historier.

Hvis man læser omtalen af plejesønnen Jacob, så kan man overveje om han måske har været ophavsmand til disse fænomener. Han var ung, ensom og led af epilepsi. Han er dermed et klassisk “medium” for en poltergeist. Hvis vi samtidig inddrager den føromtalte Simon Frydt, så kunne man overveje om det måske var en spøg der greb om sig.

Fra spøg til hekseprocess

Hvis man skulle kæde de to sammen, så kunne det meget vel antages at de havde lavet nogle små spøgefulde narresteger med forældrene. De klukkende høns, den gående tudse og “den mørke mand” i børneværelserne. Videre, så ville det også forklare nogle af de mærkelige steder de to drenge blev fundet, i og med at de kunne have været flyttet mens de sov. Det kunne således tænkes at det startede som en spøg, men da Jacob bliver ramt af voldsomme epileptiske anfald, det samme gør datteren og hunden, tager spøgen pludselig en voldsom drejning.

Hvis Jacob har lidt af epilepsi, vil det i den grad forklare hvorfor han oplever store smerter, vrider sig og vender sig mens ingen kan gøre noget. At han skulle have svævet over sengen, og have vågnet på lægter og andre underlige steder, kan siges enten at være overdrivelse eller opdigtede historier. Man skal huske på, det er en familie der er bange, og således kan man nemt overdrive hændelser man har oplevet.

Der er dog ingen videre information om Simon Frydt, ud over hans natlige besøg hos en kvinde. Der er heller ikke informationer om hvorfor han, muligvis, valgte at sætte disse hændelser igang, og således skabe et så alvorligt påstyr, der endte med at koste flere kvinder livet.

Det er i hvert fald tydeligt, at hændelserne har sat en kædereaktion i gang, hvori at frygten fik hold i familien Bartskær, og velsagtens det meste af byen, og frygten for hekse tog form. Selvom Boel Peders angav Johanne Thommes som værende heks, kan man også tænke sig at Hans Bartskær har kunnet give Johanne Thommes skylden for hændelserne, set i lyset af deres indbyrdes forhold. Hun var, hvis man så det med Hans Bartskærs øjne, en person der meget vel kunne være ude efter ham og hans familie.  Så hvordan end episoderne er startet, som en spøg eller rene tilfældigheder, endte de med at koste 15 kvinder livet.

Som et lille kuriosum her til sidst, kan det nævnes at Bartskærs gård under de senere svenskerkrige i 1658, blev nedrevet, og flyttet til Brønshøj. Her blev gården en del af den store svenskerlejr, og fungerede som indkvartering af officerer. Om de har kendt til Køge Huskors er ikke til at vide, men de har nok ikke oplevet noget nær det som Bartskær oplevede 40 år tidligere.

Posted by Kristian Tobias Moerch in Fortællinger, Køge

Historien om Køge Huskors – del 2

Sagen tager form

I 1611 har hændelserne stået på i 3 år. Det er klart at det tager hårdt på nerverne over alle de underlige hændelser, og man begynder fortsat at spekulere over hvad kan have forårsaget det. Selvom man jo nok havde en anelse om at det var djævelens værk, må der på et tidspunkt også have opstået en tanke om troldom. Vi er trods alt inde i perioden som betegnes som ”hekseprocesesrne”, hvor (især) kvinder blev anklaget for hekseri.

Hekseri var, ligesom magi og djævelen, noget der mentes at eksistere i aller højeste grad. Hekse var farlige, og deres forbandelser kunne betyde ulykke for enhver de ramte. Magi, som de også besad, kunne både være af den gode og af den onde slags. Den gode, som heksene også kunne hjælpe med, så bondesamfundet måske en anelse mildere på. Dette ville i hvert fald forklare hvorfor “de kloge koner” blev opsøgt. Den onde slags, dem der gjorde skade, var straks en anden sag. For kirken, så var al magi og hekseri kættersk og strengt forbudt. Den katolske tro blev f.eks., efter reformationen i 1536, anset som en måde at udøve magi på. Hvordan kunne man ellers forklare at et stykke brød kunne, med messende udtryk fra præsten, forvandles til jesu kød? eller altervin der, på magisk vis, blev til jesu blod? Magi var farligt, og det var kættersk. Enhver der udøvede magi var derfor farlig, og det var derfor vigtigt at enhver holdt sig fra at udøve det. Udførte du magiske ritualer eller brugte forbandelser, levede du ikke efter guds ord og havde, i teologernes øjne, indgået en pagt med djævelen. Det var derfor meget alvorligt at blive anklaget som heks, og forbandelser var farlige. Så folk var bange for magi og forbandelser, og havde man overhørt dem – så måtte man jo frygte det værste!

Hvis man læser om hekseprocesserne, og årsagerne til at folk anklagede kvinder for troldom, var mange episoder mere forbundet i stridigheder mellem den anklagede heks og dem der anklagede vedkommende end egentlig magi og hekseri. Selvom der blev nævnt eder og forbandelser var en del af årsagerne til alverdens ulykker, så kunne det være stridigheder over ejendomme, nabostridigheder eller slet og ret uvenskab som var den reelle årsag. Samtidig var det også nemt at ramme folk man ikke helt brød sig om eller ikke helt “passede” ind i byen. Havde du gjort dig uheldigt bemærket tidligere, kunne det måske ramme dig på et senere tidspunkt.

Dette kan ses på historien om den sidste heks dømt i Danmark, Anne Palles. Hun lever på en gård sammen med sin mand, men må på et tidspunkt overgive den til fogeden i byen. Anne Palles overtager en gård med dårligere jord, og er derfor fortørnet over det som er hændt dem. Dette lader hun Fogeden høre, og det går ikke stille for sig. Hun skulle, efter sigende, have “pisset i porten” og dermed forbandet gården og alle der bor der. For, det var i hvert fald hvad hun blev anklaget for at have gjort. Fogeden oplevede i tiden efter købet, oplevet hvordan hans dyr fik det dårligt. De passerede porten, og virkede til at blive dårligere og dårligere. Noget måtte være på spil, og måske det var en heks der var på spil? Anne Palles blev anklaget for hekseri, og grunden har i realiteten ikke haft noget som helst at gøre med de eder og forbandelser hun, muligvis, har kastet over fogeden. Det har i realiteten været de uheldige omstændigheder der var i forbindelse med skænderiet og salget, samt de uvenner Anne Palles fik.

Gårdkøb, hekseri og anklager

Det samme kan man sige om Køge Huskors. For i nærheden af Bartskær, bor en kvinde ved navn Johanne Thommes. Der vides ikke meget om hende, ud over at hun må have bedrevet en eller anden form for handel i byen. Hun bor trods alt i nærheden af torvet, hvilket var området hvor de velhavende boede. Således må man antage at hun, og hendes mand, må have bedrevet en form for handel. Forholdet mellem Bartskær og Johanne er, tyder det på, ikke særlig godt. I 1611 kommer Johanne Thommes og Anne Bartskær op og skændes. Skænderiet bliver så voldsomt, at Johannes mand ender med at klage over Anne Bartskær. Åbenbart skulle Johanne være blevet overfuset noget så voldsomt. Der kommer dog ikke noget ud af denne klage, men det viser at der er et uvenskab mellem dem.

Dette uvenskab er ikke opstået ud af det blå. At overfuse hinanden og skændes voldsomt, kan have årsager der går længere tilbage.  Før hændelserne i 1608, finder man måske også kimen til det senere uvenskab. Hans og Johanne interesseret i at købe en gård, men da Hans Bartskær køber denne en gård for næsen af Johanne, bliver hun meget fortørnet. Dette gjorde at de ikke var på tale, og ikke handlede sammen længere. Det kan tænkes at dette uvenskab er blusset op igen under hændelserne i 1611. Dog er det ikke det eneste som har givet Johanne problemer, og måske ikke det eneste der er blevet omtalt under det føromtalte skænderi.

i 1602 bliver Johanne udlagt som heks af en Karen Snedkers, om det har forbindelse med gårdkøbet kan ikke siges, men det siges at Johanne Thommes havde “forbandet Hans Bartskær og hele hans hus” efter han købte gården for næsen af hende. Muligvis har der været et skænderi og en voldsom ballade omkring dette salg, hvilket har medført at Karen Snedkers har udlagt Johanne som heks. Når man overhøre en der “forbander” noget, vil mange på den tid hurtigt frygte det værste. Det må have lykkedes for Johanne ikke at blive dømt , hvilket måske kan skyldes hendes omdømme og arbejde i byen på det tidspunkt. Selvom hun således ikke er dømt, har det alligevel fået konsekvenser at blive hun blev udlagt som heks. Hans Bartskær handlede ikke længere med hende, og de var ikke længere på talefod.

Så vender vi tilbage til 1611, så er det nok også noget af dette uvenskab der blusser op igen. Det er ikke til at sige hvem der har startet det, men man kan sagtens forestille sig at den gamle anklage muligvis er blevet nævnt, hvilket har gjort Johanne rasende og et voldsomt skænderi har taget form. Hvis man igennem fire år har oplevet sine børn blive syge og vride sig i smerte hver nat, så er det heller ikke et under at Anne Bartskær måske har været træt, presset og bange. Det kunne sagtens have været en uheldig bemærkning som har fået hende til at fare i flint.

For Johanne er dette begyndelsen på alvorlige problemer. Året efter, i 1612, begynder de første hekseprocesser og forhør forbundet med Køge Huskors. Episoderne på købmandsgården har stået på længe, og kirken vælger at gribe ind i sagen. Det er som altid på baggrund af angiveri, altså at en angiver en anden for at være heks. I 1612 bliver Boel Peders anklaget for hekseri og under forhør, nævner hun Johanne Thommes som værende en sammensvoren heks.

Hvor hun slap for anklagen den sidste gang, slipper hun ikke lige så let denne gang. Dels er hun angivet af en der, under forhør, angiver hende som værende heks. Samtidig har hun sin gamle anklage, hvori hun nedkaldte en forbandelse over Hans Bartskær. Kombineret med et voldsomt skænderi hvori Anne Bartskær nok har kunne vidne om Johannes opførelse og ordvalg, har hun ikke nogen god sag. Herfra ruller sagen. Under disse forhør nævner hun to andre kvinder, som selv nævner andre kvinder. Ikke færre end 15 kvinder ender med at blive inddraget i sagen. Johanne erkender at hun, og en anden anklaget heks, fik manet fanden op af en brønd i form af en brun rotte. Yderligere, så erkendte hun at hun havde bildt sin halte tjenestepige ind, at denne kunne tisse i døbefonden for at blive helet.

Så Johanne havde ikke blot udført hekseri, men medvirket til kirkeskænderi. I et gudsfrygtigt samfund var det alvorlige anklager, og noget man ikke slap let fra. Det har, som nævnt, heller ikke hjulpet hende at få uvenner i familien Bartskær og have en tidligere anklage for hekseri hængende på sig.

Sagen ender med at der efter 1615 er blevet dømt 15 kvinder, hvoraf flere er blevet brændt, en forsvundet og to har begået selvmord. Som sagt, så dør Hans Bartskær i 1613, og således ender historien som en ulykkelig historie hvor flere familier ender med at miste en, eller flere, medlemmer. Hvordan det er gået for Johannes mand, og for Anne Bartskær er ikke til at sige. Det har i hvert fald ikke været det samme som før.

Posted by Kristian Tobias Moerch in Fortællinger, Køge, 0 comments